Offentligt møde og kampagne om EU
Hele foråret kører Enhedslisten en kampagne mod EU's nedskæringer i form af Finanspagten og for en folkeafstemning om denne. Samtidig vil vi sætte en solidarisk og venstreorienteret dagsorden i forhold til det danske EU-formandskab.
Konkret består kampagnen af en række aktiviteter. I afdelingen har vi besluttet at afholde et offentligt møde om EU torsdag den 1. marts klokken 19.00-21.00 i caféen i Støberiet på Blågårdsplads. Vi har inviteret tre oplægsholdere, der hver især giver sit bud på de vigtigste problemer og udfordringer i forbindelse med EU og det danske formandsskab. Der er efterfølgende debat.
Inden for kort tid ligger det første kampagne-materiale klar i form af en uddelingsfolder, der sætter fokus på problemstillingerne i Europa og kommer med Enhedslistens offensive svar. Vi bestiller materialerne og sender yderligere informationer, når flere aktiviteter er på programmet.
Endvidere bør I huske at sætte kryds i kalenderen torsdag den 29. marts, hvor dele af fagbevægelsen arrangerer demonstration i anledning af de europæiske økonomiministres topmøde og for en solidarisk løsning på krisen. Der bliver arrangere busser, så jyder og fynboer også kan være med. Mere information kommer senere.